Om SVANEHØJ
Danske SVANEHØJ A/S udvikler, producerer og leverer førsteklasses pumpesystemer til marine og offshore-markedet. Virksomheden er markedsledende og leverer både deepwell og in-line pumpeløsninger til kunder verden over.
Beskyttelse af pumper under transport
SVANEHØJ henvendte sig til Induflex, da de søgte en løsning til beskyttelse af pumpernes flanger under transporten rundt i verden.
Sammen med SVANEHØJ udviklede vi en beskyttelse af slidstærkt gummi med SVANEHØJs logo, som beskytter flangerne optimalt, er let at montere og afmontere samt profilerer SVANEHØJ under transporten
Specialudskåret flangebeskyttelse i flere størrelser
Induflex printer SVANEHØJs logo på gummiet, som efterfølgende skæres ud med kniv på skæreplotter i ønsket størrelse.
Flangebeskyttelsen er skåret ud i nøjagtig de mål, som passer til SVANEHØJs forskellige pumper.
Du kan se mere om fremstillingen af flangebeskyttelsen i videoen herunder.
Let og hurtig anvendelse
Beskyttelsen er lavet af gummi med klæber på bagsiden. Den kan derfor nemt og hurtig klistres på flangerne inden transport. Gummien monteres på enden af flangerne, og beskytter dermed mod slag og sikrer samtidig at hverken snavs eller fremmedlegemer kommer ind i pumpen.
Klæberen på gummien efterlader ikke limrester, og dermed er det ikke nødvendigt at rengøre flangen, når beskyttelsen er fjernet. Gummimaterialet er slidstærkt og kan tåle transport og alle vejrsituationer.
Derudover er hver enkelt beskyttelse individuelt tilpasset med SVANEHØJs logo. Dermed opnår SVANEHØJ optimal brandsynlighed overalt hvor pumperne kommer hen.
Kundecases