Er du vores nye kollega?

Vores dedikerede medarbejdere udgør ryggraden hos Induflex. Selvom vi stræber efter automatisering, så er det menneskelige håndværk, deres ekspertise og vores interaktioner med hinanden der er afgørende. 

 

Derfor er alle vores medarbejdere vigtige for os! Det er vigtigst for os, at du, som medarbejder, trives og kan udvikle dig sammen med dine kolleger her hos os. 

 

Vi søger lige nu flere industriteknikere til vores aften-/nathold og en ny salgselev. Er det dig?

 

Industritekniker aftenhold

Hos Induflex har vi det sjovt på arbejdet.

Skønne kolleger og sammenhold

Det sociale sammenhold er en vigtig brik i et godt arbejdsliv – og det investerer vi i. Vi fejrer vores succeser sammen i hverdagen og afholder hvert år sommerfest og julefrokost. Vi har også en initiativrig personaleforening, som arrangerer aktiviteter, såsom kanotur, bowling og meget andet.

 

Induflex skal være et godt sted at arbejde, hvor vi alle trives og hjælper hinanden. Derfor måler vi årligt medarbejdertrivslen med en GAIS-undersøgelse, som fokusere på syv faktorer; balance, ledelse, kolleger, medbestemmelse, mening, mestring og resultater.

 

I 2024 lå vi over landsgennemsnittet i samtlige faktorer. Men vi arbejder altid løbende på at gøre arbejdsdagen (endnu) bedre! 

 

Dertil følger vi Industriens Overenskomst. Så der er styr på alt det med småt. 

Godt kollegaskab er vigtig her hos Induflex.

Sunde værdier

Vi arbejder altid efter seks værdier - både når det gælder kunder, samarbejdspartnere og ikke mindst hinanden:

 

  • Løsningsorienteret
  • Ærlighed
  • Humør
  • Engagement
  • Great teamwork
  • Nærvær

 

Kan du genkende dig selv i de værdier? Det er et godt tegn på, at du vil trives hos os. Vi har en flad organisation med uformel omgangstone og højt til loftet, men stadig en faglig stolthed for at levere kvalitetsløsninger til vores kunder. 

Kolleger snakker om dagen ved kaffemaskinen.

Vil du være en del af holdet?

Har vi ikke en ledig stilling der passer til dig?

 

Så er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning. Især hvis du leder efter en læreplads. Hos Induflex er vi nemlig meget motiveret for at uddanne og støtte fremtidens faglærte.

 

Du kan sende din ansøgning på job@induflex.dk.

 

Vi vil gerne gemme din ansøgning, hvis dine kompetencer kan bruges i fremtiden. Du må gerne skrive i mailen, hvis vi må gemme din ansøgning i 3 måneder. Mails slettet automatisk efter 3 måneder.

 

Vi glæder os til at høre fra dig! 

To kolleger fra Induflex står foran en drejebænk og snakker om et plastemne.
Jeg vil gerne vide mere om arbejdspladsen
  • Har du spørgsmål til Induflex som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte os

Mød vores

medarbejdere

Hos Induflex er vi ca. 45 medarbejdere, som hver har forskellige opgaver og kompetencer. Nedenfor kan du læse om et par af dem og deres hverdag som medarbejder hos Induflex.  

Danni fortæller

"Jeg startede i lære som industritekniker hos Induflex for godt ti år siden og har været ansat lige siden.

 

Som teamkoordinator i laserafdelingen består min dagligdag af mange forskellige plastbearbejdningsopgaver på laserskærer og skæreplotter. Med de alsidige opgaver og de mange forskellige plastmaterialer er mit arbejde utrolig spændende, og det gør, at jeg møder glad op på arbejde.


Jeg kan godt lide at arbejde med plast. Det sviner ikke, når man arbejder med det, og slutresultatet kommer til at stå skarpt og se rigtig god ud.


Vi har en god ledelse og nogle gode forhold her hos Induflex, og så er mine gode kollegaer, og de relationer vi har til hinanden, også et kæmpe plus."

 

Danni Christiansen
Industritekniker og teamkoordinator i laserafdeling

Danni arbejder som industritekniker i vores laserafdeling, hvor han løser mange alsidige opgaver.

Henrik fortæller

"Jeg har førhen arbejdet i stålindustrien, men da Induflex tilbød en spændende og udfordrende stilling, fik jeg lyst til at udfordre mig selv og prøve kræfter med plastbearbejdning.


Til dagligt har jeg ansvaret for betjening af vores 5-aksede fræser, som er koblet til vores automatiske pladelager.


På fræseren løser jeg forskellige opgaver for vores kunder i forskellige plastmaterialer. Jeg producerer mange forskellige emner i både store og små serier og størrelser.


Hos Induflex får jeg lov til at tage ansvar for mine egne opgaver, og den store variation i opgaverne gør, at jeg hver dag bliver udfordret fagligt. Det er skønt at komme på arbejde, når man møder spændende opgaver og har nogle gode kolleger."

 

Henrik Gøttrup Hansen
Industritekniker og teamkoordinator for 5-akset fræser

Henrik arbejder som industritekniker, hvor han producerer forskellige emner på vores 5-aksede fræser.

Daniel fortæller

”Jeg begyndte som salgselev hos Induflex, da jeg havde arbejdet med salg på B2C-markedet i 7 år, men gerne udvide mine salgskompetencer i forhold til B2B-markedet.

 

Jeg var salgselev i 2 år og blev udlært hos Induflex i 2022, hvorefter jeg blev fastansat som salgsassistent.

 

Jeg varetager de interne salgsopgaver, koordinerer produktion af kundens ordrer og følger kunden hele vejen fra idé til færdig løsning.

 

Det fedeste ved mit arbejde er, når jeg kan løse et problem for kunden, og dermed hjælpe kunden videre med deres projekt og på den måde skabe ekstra værdi for kunden. Og så har jeg en masse skønne kollegaer.

 

Induflex er en spændende virksomhed i vækst, og de besidder nogle gode værdier, som stemmer overens med de værdier, jeg selv står inde for, så jeg vil klart anbefale Induflex som arbejdsplads.”

 

Daniel Barrett
Teknisk Sælger og tidligere salgsassistent

Daniel sidder klar til at følge dig hele vejen fra idé til færdig løsning

Andreas fortæller

”Jeg blev anbefalet at søge et job hos Induflex af en af mine bekendte, som arbejdede hos Induflex på det tidspunkt, og så fik jeg jobbet i sommeren 2019.


Jeg arbejder som industritekniker på natholdet i vores CNC-værksted, hvor jeg står for 3-akset og 5-akset fræsning af kundespecifikke emner i mange typer teknisk plast.


Det fedeste ved mit arbejde er, at der er så mange forskellige opgaver, og så kan jeg godt lidt at arbejde med plast, da det, modsat metal, er meget rent, og jeg skal ikke døje med olie.


Det allerbedste ved mit arbejde er dog ikke opgaverne, men mine gode kollegaer og det sociale sammenhold.”

 

Andreas Odgaard Sørensen
Industritekniker

Andreas arbejder som industritekniker, hvor han producerer mange forskellige produkter herunder emner i teknisk plast

Specialister i plast

Vi er industriens partner i plastløsninger. For vores kunder vil vi være mere end en leverandør. Vi vil skabe værdiskabende løsninger i plast for vores kunder gennem et tæt samarbejde. 

 

Det sker gennem vejledning og sparring med vores kunder om materialevalg, bearbejdningsmetode og konstruktionsdesign. Fra første kontakt til færdigt produkt - vi er med hele vejen. 

Specialister i plast

Vi er industriens partner i plastløsninger. For vores kunder vil vi være mere end en leverandør. Vi vil skabe værdiskabende løsninger i plast for vores kunder gennem et tæt samarbejde. 

 

Det sker gennem vejledning og sparring med vores kunder om materialevalg, bearbejdningsmetode og konstruktionsdesign. Fra første kontakt til færdigt produkt - vi er med hele vejen. 

En sælger og en industritekniker tjekker et plastemne i produktionen.