Kickstart din industriteknikerkarriere som lærling hos Induflex

Kunne du tænke dig at blive lærling i en virksomhed, hvor du får en afvekslende hverdag og erfaring med mange forskellige maskiner, materialer og produktionsmetoder? Vil du gerne have en karriere indenfor industrien? Så har vi lærepladsen til dig. Induflex er en ordreproducerende virksomhed, som fremstiller plastløsninger til kunder i mange brancher på tværs af hele industrien.
To medarbejdere ser på nogle gennemsigtige, laserskårede plastemner.
En teknisk designer finjusterer et design af en maskindel i plast på sin computerskærm.

Hvad kommer du til at lære?

 

Du kommer til at indgå i vores produktion sammen med dygtige og engagerede kolleger. Her vil du få en grundig oplæring i de mange forskellige opgaver med produktion af plastemner i små og store serier.

 

Du kommer gennem din læretid på turnus i produktionen og lærer derfor at arbejde med mange maskiner og processer, herunder:

 

  • CNC-drej
  • CNC-fræs, 3-akset og 5-akset
  • Laserskæring
  • Skæreplotter
  • Programmering af mange forskellige emner i Mastercam, da alt, vi laver, er kundespecifikt.

 

Vi bearbejder emner i flere forskellige tekniske plasttyper, så du får også erfaring med bearbejdning af mange materialer.

CNC-drejebænk drejer et tandhjul i blå plast med mange takker

Hvad tilbyder vi dig?

 

Som industriteknikerlærling hos Induflex får du en dagligdag i en ren produktion, da vi som plastbearbejdere hverken arbejder med skære- eller kølemidler.

 

Hos Induflex arbejder vi udelukkende med plast, og det giver dig en helt fantastisk fordel. Du slipper nemlig for at blive svinet til i olie og smøremidler i løbet af dagen, som tilfældet er i metalbearbejdningsmiljøer.

 

Oveni kommer du til at arbejde med nye, højteknologiske maskiner.

 

Derudover tilbyder vi:

 

  • en læreplads, hvor der er stor variation i opgaverne og masser af læring af hente.
  • Nær 40 gode kollegaer, herunder to lærlinge, der netop har færdiggjort deres uddannelse.
  • frugtordning, morgenbrød og et medlemskab i en velfungerende personaleforening med populære arrangementer.

 

Vi går meget op i at skabe et forløb, som er med til at give dig praktisk erfaring og sikrer dig en fyldestgørende faglig udvikling, samt sikre, at du trives både socialt og professionelt i din rolle. 


Det har vi gennem vores mange år haft så god succes med, at nærmest 100 procent af vores dygtige lærlinge fastansættes her hos os igen!

 

Mødetiden er som udgangspunkt mandag til torsdag fra kl. 7.30 – 15.40 og fredag fra kl. 07.30 – 13.45, men med mulighed for at flekse, så det passer til din hverdag.

Kvaliteten på drejet emne i hvid POM tjekkes af industritekniker
Laserhal med tre laserskærer og akryl hos Induflex i Støvring

Hvad forventer vi af dig?

 

Induflex' værdier er samlet under LÆHEGN (løsningsorienteret, ærlighed, humør, engagement, great teamwork og nærvær). Vigtigst af alt er, at du kan spejle dig i de værdier, mens vi forestiller os, at du også er: 

 

  • Du er nysgerrig på at lære og udvikle dig
  • Du er grundig og altid stiller efter at levere den rette kvalitet
  • Du trives med afvekslende opgaver og udfordringer

 

Er du vores nye lærling?

 

Søg lærepladsen ved at sende din ansøgning, CV, relevante eksamensbeviser og eventuelle udtalelser til job@induflex.dk

 

Vi ønsker os, at du kan starte i løbet af 2024 eller i 2025 afhængig af, hvornår du er på grundforløb.

 

Vi indkalder til samtale løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til produktionschef Martin Staun på tlf. 2146 3169. Ellers er du også velkommen til at komme ud at se produktionen. 

 

Vi håber at høre fra dig!

Eksperter i plast

Hos Induflex er vi eksperter i bearbejdning af plast-, natur- og kunststoffer og Danmarks mest alsidige B2B leverandør på området.

Eksperter i plast

Hos Induflex er vi eksperter i bearbejdning af plast-, natur- og kunststoffer og Danmarks mest alsidige B2B leverandør på området.
Induflex' tekniske chef taler med en industritekniker om akryl