Ultimaker S7 er navnet på den nye tilføjelse til vores produktion. 3D-printeren har en opvarmet byggeplade og et byggevolumen på 330x240x300 mm., der sikrer høj kvalitet på hver udskrift, mens integrationen af dets softwareplatform gør, at vi kan vælge blandt over 280 materialer, hvilket gør maskinen mere alsidig. Det skaber også muligheder for at optimere interne processer.
”Hos induflex arbejder vi konstant på at optimere vores processer og værktøjer. 3D-print giver os en fleksibel og hurtig løsning til at lave hjælpeværktøjer og gribere til vores maskiner og robotter. Oveni sker det hele i sikre rammer uden de store investeringer, hvis vi vil teste yderligere", uddyber Martin Staun.