25.03.24

Tips til design

for manufacturing 

– med teknisk plast

Plast er et alsidigt konstruktionsmateriale og bliver benyttet i forskellige roller i industrien som komponenter og maskindele. Det er et materiale, der kan tilpasse sig næsten enhver opgave og levere enestående resultater.

 

Men når man bevæger sig fra traditionelle materialer som metal eller stål til tekniske plastemner, er der visse overvejelser, der bør tages i betragtning for at sikre en smidig og vellykket konstruktion.

1. Indtænk tolerancer nøje

Når det kommer til maskindele eller komponenter i plast spiller tolerancer en vigtig rolle, men det behøver ikke være en kompliceret affære. Tolerancer er simpelthen tilladte variationer fra de angivne mål på et emne.

 

Når det kommer til plast, er det vigtigt at huske, at det er et materiale, der kan være mere fleksibelt og mere levende end metal. Det gør, at udvidelseskoefficienten kan variere mere – selv fra den ene type plast til det andet.

 

Men derfor bør man ikke være bange for at tillade lidt større tolerancer, da dette kan gøre produktionsprocessen mere effektiv og omkostningseffektiv. At tage hensyn til tolerancerne fra starten af konstruktionsprocessen kan give dig en god start på at skabe vellykkede plastkonstruktioner.

En sort drejet maskindel i plast måles med en skydelære.

2. Tænk på anvendelses miljøet

Varme, kulde og andre miljømæssige faktorer kan påvirke plastens ydeevne. Det er derfor vigtigt at tænke på det miljø, hvor emnet skal fungere, og vælge materialer og design, der er velegnede til disse forhold.

 

Ved at forstå og tilpasse sig disse variabler kan man sikre holdbarheden og pålideligheden af ens konstruktion.

Parallelarme og endestykke af plast i fødevaremaskine

3. Vær opmærksom på materiale spændinger

Asymmetriske emner fremstillet af plader kan præsentere udfordringer med materialespændinger, der kan resultere i deformiteter eller svækkelse af konstruktionen.

 

Ved at vælge passende materialer, bearbejdningsmetode og øge hviletider kan man effektivt minimere eller eliminere disse spændinger og opnå en mere stabil og pålidelig konstruktion.

Kvaliteten på drejet emne i hvid POM tjekkes af industritekniker

4. Overvej fleksibilitet med dine mål

At være fleksibel med dimensionerne på ens konstruktion kan åbne døren for betydelige besparelser og effektivitetsforbedringer. Her især hvis du kan tilrette dit design, så det passer til standard-emnerør eller tykkelsen på en plade kan man drage fordel af øget tilgængelighed og reducerede produktionsomkostninger.

 

Kort sagt, er det med til at mindske forbruget af materiale. At tænke uden for boksen og være åben for forskellige dimensioner kan give en konkurrencemæssig fordel og frigøre potentialet i ens konstruktion.

Konstruktør arbejder på design af komponenter til en lampe

Brug for hjælp med dit projekt? Udfyld formularen og få assistance.

Har du en STEP-, DWG eller DXF-fil af din tegning, kan vi hurtigere vejlede om dit emne og/eller udregne pris og leveringstid.
En sælger og en industritekniker tjekker et plastemne i produktionen.