17.06.22

Akryl og polycarbonat er de to mest populære, klare plasttyper og umiddelbart ligner de hinanden rigtig meget. Men når vi kigger nærmere på materialernes egenskaber, er der stor forskel på, hvad de kan.


Så skal du vælge akryl eller polycarbonat til netop dit emne?


Læs med herunder, og lær mere om de to plasttyper, deres egenskaber og anvendelsesområder.


Du kan også se denne video, hvor vores salgskoordinator Anders gennemgår egenskaberne for akryl og polycarbonat.

Den store forskel på akryl og polycarbonat: Slagfasthed


Den primære forskel på akryl og polycarbonat er slagfastheden.


Groft sagt er akryl et sprødt materiale, hvor polycarbonat er et blødt materiale. Det betyder, at polycarbonat tåler slag og derfor er næsten umulig at slå i stykker, mens akrylen ikke er slagfast.


På grund af den gode slagfasthed egner polycarbonat sig godt til sikkerhedsafskærmning, døre og ruder til maskiner.

 

Akryl og polycarbonat i minusgrader


Både akryl og polycarbonat tåler minusgrader, dog bliver akryl sprødere i minusgrader og derfor mere overfølsom over for slag. Derfor anbefaler vi, at du vælger polycarbonat, hvis dit emne skal være i kolde omgivelser og skal tåle slag.

Riflet akryl i douce farver fra Induflex
GreenCast akryl i sort, grå, rosa, brune og hvide farver med perlemors finish

Farver og finishes


Polycarbonat fås hovedsageligt i den klare udgave, hvor akryl fås i flere forskellige farver.


Derudover kan akryl også fås med mange forskellige finishes eksempelvis blank, mat, frosted og satin.


Søger du et materiale med visuelle egenskaber, er akryl derfor det oplagte valg frem for polycarbonat.


På grund af de mange farver og finishes har akryl et næsten uendeligt udvalg af muligheder i forhold til produkter, hvor det visuelle er i fokus.


Akryl anvendes i instore-branchen til butiksindretning og POS-elementer. Hos Induflex producerer vi skilte, produktdisplays, podier, brochureholdere og forskellige montrer i akryl.


De mange visuelle egenskaber gør også, at akryl egner sig til displayruder til forskellige elektroniske produkter, eksempelvis hifi-udstyr.

 

Se vores standardsortiment af farvet akryl og de forskellige finishes her

 

Skal dit emne være udendørs?


Akryl er UV-resistent i sig selv og polycarbonat kan fås med en UV-belægning. Du skal altså ikke bekymre dig om materialets performance og holdbarhed uanset, hvor det placeres.

Fem skilte i akryl i farver

Producerer du maskiner til fødevareindustrien?


Polycarbonat er ikke godkendt til anvendelse i fødevareindustrien, men akryl er fødevaregodkendt.


I fødevareindustrien anvendes klar akryl ofte til afskærmninger eller ruder på fødevareproducerende maskiner. Dermed kan du se ind til dine fødevarer, mens de produceres.


Akryl egner sig også til opbevaring af fødevarer.

En gennemsigtig, bukket maskinafskærmning sidder på en maskine.
En speciallavet maskinafskærmning i gennemsigtig plast på en maskine.

Akryl og polycarbonat i belysningsbranchen


Både akryl og polycarbonat har en lav vægtfylde, hvilket gør, at de er gode alternativer til glas. Den lave vægtfylde og høje lysgennemgang gør, at de to plasttyper ofte bliver anvendt som erstatning for glas i belysningsbranchen.


Materialerne fås udover den klare også i forskellige opale nuancer med forskellige lystransmissioner.


Få inspiration til materialer i vores belysningsbrochure

Et udvalg af diffuserende plastmaterialer
Diffuserende plast med forskellige lystransmissioner.

Bearbejdning af akryl og polycarbonat


Der findes mange muligheder i forhold til bearbejdning af både akryl og polycarbonat.


Materialerne kan fræses, skæres med plotter og limes.


Begge materialer kan også bukkes, dog kan akryl kun varmebukkes, da det er et sprødere materiale, hvorimod polycarbonat er blødere og kan dermed både kold- og varmebukkes.


Akryl kan også laserskæres, men polycarbonat tåler ikke laserskæring, fordi det brænder i processen.


Derudover kan du også sætte dit eget præg på materialerne i form af digitalprint eller lasergravering. Måske ønsker du at få dit logo på eller en permanent mærkning?

CNC-fræser fræser et emne ud i hvid plast med mange huller
Laserskærer skærer i en plade af gennemsigtig akryl hos Induflex

Ved du, hvilket materiale du skal vælge?


Hvis dit emne bliver udsat for slag og ikke må gå i stykker, anbefaler vi, at du vælger polycarbonat. Men er slagfastheden ikke en nødvendig egenskab for dit emne, så kan du i mange tilfælde vælge akryl, da det er et billigere materiale.


Både akryl og polycarbonat er UV-resistente og kan derfor anvendes udendørs, men skal emnet være i kolde omgivelser, bør du vælge polycarbonat.


Akryl og polycarbonat egner sig også til emner i belysningsbranchen på grund af den lave vægtfylde og høje lysgennemgang.


Søger du derimod et emne til butiksindretning? Det kan være skilte, podier og brochureholdere, så er akryl et oplagt valg med sine mange farver og finishes.


Hvis dit emne indgår i fødevareindustrien eksempelvis i form af afskærmning, skal du vælge akryl, da polycarbonat ikke er fødevaregodkendt.

 

Vi håber, at du blev klogere på, hvad akryl og polycarbonat kan tilbyde dig, og hvilket materiale der er det rette til dit emne.


Hos Induflex står vi altid klar til at vejlede dig i forhold til materialevalg og konstruktion. Du er derfor meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til materialevalg eller konstruktion.

Din totalleverandør

Induflex er din one-stop-shop. Vi er med dig hele vejen fra design, konstruktion og produktion til montage, pakning og distribution.

Din totalleverandør

Induflex er din one-stop-shop. Vi er med dig hele vejen fra design, konstruktion og produktion til montage, pakning og distribution.

Kundemøde hvor en sælger viser en maskindel i plast frem for en kunde hos Induflex

Plast til fødevare-industrien

Leverer du maskiner eller anlæg til fødevareindustrien? Vi har stor erfaring med produktion af fødevaregodkendte emner.

Plast til fødevare-industrien

Leverer du maskiner eller anlæg til fødevareindustrien? Vi har stor erfaring med produktion af fødevaregodkendte emner.

Industritekniker indstiller CNC-drejebænk i produktionen hos Induflex

Find det rette materiale til opgaven

Find det rette materiale til opgaven

Induflex' lager af plader i teknisk plast i gul, hvid, sort og blå

Har du et spørgsmål? Udfyld formularen, og vi kontakter dig.

Tre sælgere hos Induflex diskuterer detaljer på en teknisk tegning af et plastemne til en kunde