Komponenter til lamper

Skal du have fremstillet et komponent til en lampe? Vi kan producere dine komponenter, som f.eks. skeletter, stativer, fatninger, skruer, afstandsstykker, diffusere, lampeskærme, rør, folier og pakningsdele.
Konstruktør arbejder på design af komponenter til en lampe

Materialer til lamper

 

Vi kan arbejde i mange forskellige materialer, som f.eks. POM, polycarbonat, PETG og akryl, der kan bruges til mange forskellige komponenter til en lampe.

 

Akryl har særligt mange gode egenskaber, når det kommer til belysning, da materialets mange visuelle fordele giver dig flere mulighed for at opnå det udtryk, du ønsker.

 

Akryl kan træde i forgrunden som lysleder eller i baggrunden, som en stærk, men let, del af konstruktionen.

 

Se mere om vores materialer her

 

Optimering af eksisterende konstruktion

 

Har du allerede et design af din lampe, kan vi hjælpe med at optimere konstruktionen, for eksempel gennem konvertering af materialer i lampen eller ved at gøre lampen enklere at samle.

Laserskærer skærer i en plade af gennemsigtig akryl hos Induflex

Produktion af komponenter til lamper

 

Til konstruktion og produktion af lamper anvender vi hele eller dele af vores maskinpark afhængig af opgave og omfang.

 

Laserskæring, skæring på plotter, varmebukning, vandstråleskæring, CNC- drejning eller CNC-fræsning, overfladebehandling, lasergravering, montage, emballering og lagerføring.

 

Vi kan være totalleverandør af hele lampeprojekter eller underleverandør af akryldele til konstruktion af lamper.

 

Se denne brochure for mere information om produktion af lamper

 

Nedenfor kan du se en række lamper, som vi er stolte over at levere komponenter til. 

Swirl lampe i bronze fra Le Klint

Le Klint - SWIRL


Le Klints lampeserie SWIRL er unik, ikke kun på grund af de smukke linjer, men også det gode håndværk. Her i huset har vi en forkærlighed for SWIRL.

 

Den indre, nærmest usynlige, akrylkonstruktion i SWIRL tilfører lethed til lamellerne og hjælper med at sprede lyset.

 

I 2017 hjalp vi Le Klint med at konstruere GigaSwirl - verdens største Le Klint loftslampe med en diameter på hele to meter.

Udstilling med Caché lamper i sort fra Le Klint

Le Klint - CACHÉ


Lampeserien Cache er kendetegnet ved sin skønne plissé. Plisséen er fastgjort i et indvendigt og usynligt skelet af laserskåret akryl.

 

Ved at benytte akryl i konstruktionen, i stedet for metal, kunne uønskede skyggevirkninger elimineres. Derudover blev lampens vægt blev betragteligt reduceret.

Lampe i akryl med mange lameller af designer Osmund Olsen

Osmund Olsen - Ellipse lampe


Lampen er en fuld ellipse konstrueret af 68 vinger i 5 mm laserskåret akryl.

 

Delene er efterfølgende sandblæst for at få akrylen til at fange og sprede lyset. Akryldelene er monteret på to plader af anodiseret aluminium, hvilket visuelt skaber et indvendigt rør, der spreder lyset.

 

Øverst, reflekteres lyset fra en plade af børstet messing, der har logo og teknisk information lasergraveret i overfladen.

Biota lampe af træfinér

Gejst - Biota


Biota pendel og bordlampe fra det danske designfirma Gejs er inspireret af formen på en champignon.

Den tredimensionelle form er konstrueret af 2 mm akryl eller træfinér laserskåret lameller, der er sat sammen, nærmest som et puslespil, i en selvstændig bærende konstruktion.

 

Har du en lampe, du ønsker sat i produktion eller et spørgsmål angående konstruktion af et eksisterende design, er vi klar til at hjælpe.

 

Kontakt os her

Spørgsmål og svar

Hvordan bestiller jeg?

Ønsker du at få et uforpligtende tilbud eller afgive en bestilling, skal du blot sende en mail til induflex@induflex.dk.

 

Vedhæft gerne en tegning med dit emne i enten DXF- eller STEP-format og evt. en PDF.

 

Du er også velkommen til at ringe til os på tlf. 9837 1988 eller udfylde kontaktformularen herunder – så sørger vi for, at den rette medarbejder kontakter dig.

 

Vi sender dig et tilbud med en pris, inden vi går i gang med at producere din ordre, medmindre vi aftaler noget andet.

Vi har mange materialer på lager - klar til dit næste projekt

Vi har mange materialer på lager - klar til dit næste projekt

Kran henter plastplade i Induflex' automatiske pladelager

Har du et spørgsmål? Udfyld formularen, og vi kontakter dig hurtigst muligt.

To salgskonsulenter hos Induflex er klar til at vejlede dig